Når du ganger adderer du flere gange i træk. Så 3*7 er 3+3+3+3+3+3+3 =21. Et godt sted at starte når man skal gange, er derfor at kunne sine tabeller, så du slipper for, at plusse det samme tal igen og igen.
Men når du skal gange med større tal, kan det være vanskeligt at forlade sig på tabeller. I langt de fleste tilfælde har man selvfølgelig en lommeregner ved hånden, men hvis ikke, kan du opstille dit regnestykke således:
Lad os sige at du skal købe 18Liter mælk og en liter koster 5,6 kr. Skal du regne ud hvad prisen bliver på dette skal du opstille dette regnestykke:
18*5,6
For at gøre det så simpelt, som muligt skal du blot gange to af de fire tal ad gangen.
Men før du går i gang er det godt at vide at du benævner tallene før lighedstegnet som ettere, tiere, hundreder, etc. I dette tilfælde er 1 din tier og 8 din etter.
Du starter med at gange din etter med tallene bag lighedstegnet, og du starter altid bagfra. I dette tilfælde lægger du altså ud med at gange 8 og 6. 8*6 er lig med 48. Men 48 består af både en tier og en etter. Du lægger ud med at notere 8 bag ligheds tegnet, men giv plads til resultatet fra når du skal gange 8 og 5.
Nu hvor du har noteret tallet 8, bag lighedstegnet, har du tallet 4 til overs. Dette noterer du som 4 i mente. Helt praktisk betyder dette, at du noterer et fire-tal over dit 5 tal.
Nu skal du gange din etter som står før gange-tegnet, med din tier som står efter. Du skal altså gange 8 med 5.
8 gange 5 er lig med 40. Men husk at du stadig har din 4’er i mente. Denne skal du nu lægge til de 40. Og du ender altså med at have 44. Dette noterer du før dit 8-tal.
Efter ligheds tegnet skulle der nu stå = 448. Nu ved vi altså at 8 gange 56 er lige med 448.
Nu er det tid til at gange din tier som står før ligheds tegnet med de tal som står bagved lighedstegnet. Resultaterne herfra noterer du under resultatet fra tidligere. Når vi er færdige med at gange, skal vi nemlig lægge de to resultater sammen.
Fordi du nu ganger med en tier skal du først notere et 0. Dette gøres lige under dit otte tal.
Og så skal du gange 1 med 6, fordi man altid starter fra højre. 1*6 er 6. Dette noterer du før 0. Nu skal du gange 1 med 5. Dette giver 5. Dette noterer du foran dit 6 tal.
Nu skulle der gerne stå 560 under dit resultat fra tidligere, som var 448.
Læg de to tal sammen og du får 1008. Fordi du oprindeligt gangede med et decimaltal, som var 5,6, skal du selvfølgelig også notere dette decimal i dit færdige resultat. Det endelige resultat bliver altså 100,8.
Som nævnt tidligere har du sikkert tilgang til en lommeregner. Har du ikke en lommeregner ved hånden kan du i stedet bruge Excel.
Når du skal gange i Excel, skal du bare bruge en simpel formel.
Når du ved hvilke tal du vil gange med hinanden skriver du, for eksempel =(10*10) i en celle og trykker enter. Nu skulle der gerne stå 100.
Har du et regneark hvori du løbende opdaterer dine data kan det dog vare en fordel at skrive en formel i stedet. Så hvis du vil gange i Excel kan du, i en enkelt celle, bare notere de celler som indikerer de tal du løbende vil gange med hinanden ,som for eksempel: =(E4*B9) og Excel vil løbende opdatere det endelige resultat i takt med, at du opdaterer dine data.