Langt de fleste synes at pandekager er en helt uovertruffen spise, hvad end de foretrækker dem med syltetøj, nutella og banan eller sukker og citron.
Og de er også forholdsvis nemme at lave. I Danmark spiser vi som oftest den traditionelle tynde pandekage, men der er også mange som er rigtig glade for den tykkere amerikanske udgave. Fordelen ved den amerikanske pandekage er, at den er lettere at arbejde med på panden, og at man langt nemmere kan tilsætte for eksempel blåbær eller banan undervejs i stegningen.
Fælles for dem alle er dog, at pandekage opskrifter er forholdsvis simple.
Denne opskrift fra Arla er paa den klassiske tynde pandekage:
- 150g hvedemel
- 4,5 dl mælk
- 3 æg
- ½ teske salt
- 50g smør
Smelt smørret, eventuelt i den pande som du planlægger at stege dine pandekager på. Bland de andre ingredienser godt. Det er vigtigt ,at du får en jævn masse uden klumper. Det kan være en rigtig god ide, at si melet ned i det våde. Hvis du har en håndmixer er det også en fordel at bruge denne. Når massen er fin og jævn tilsætter du det smeltede smør.
Nogle foretrækker også at komme en smule kardemomme i deres pandekagedej, i mens andre udskifter lidt af mælken med øl.
Når din dej er klar skal du stege dine pandekager på en pande ved høj temperatur. En af de gyldne regler ved pandekage stegning er, at den første altid går i stykker. Men bare klø på, det skal nok lykkes.
Når dine pandekager er klar, skal de bare serveres med lige præcis det fyld du allerbedst kan lide.
Du kan også sagtens servere dine pandekager med salt fyld, som for eksempel stegte grøntsager eller krydrede kyllingestykker. Det er kun fantasien som sætter grænser, men hvis du serverer dine pandekager som dessert, gør du nok klogt i, at tilbyde dine gæster syltetøj eller is, frem for ris og kødsovs.