En vulkan opstår hvor der er en åbning i jordoverfladen, som tillader varme smeltede bjergarter (magma), gasser og aske at passere op til overfladen.
Vulkaner opstår generelt i grænseområder mellem de tektoniske plader (se nedenfor).
Forløbet med vulkanudbruddet starter når magma presses op dybt nedefra. På denne måde fyldes magmakammeret i selve vulkanen op. Når magmakammeret er fyldt op, bliver indholdet trykket opad som lava, eller som vanddamp hvis magmaen rammer vand på vejen, som aske eller sten.
Alle former kan være meget eksplosive
Der er meget aktive vulkaner og der er vulkaner som ikke har været i udbrud i mange tusinde år, hvorfor de kaldes udslukte vulkaner. Reelt set kan vi dog ikke vide præcis hvornår vulkaner går i udbrud, om udslukte vulkaner igen bliver aktive, eller hvor nye vulkaner opstår. Dette er alt sammen afhængigt af mange ukendte faktorer. Der er dog som oftest advarselstegn inden en vulkan går i udbrud, så som rystelser af jorden, aske fra krateret og anden geologisk aktivitet.
Tektoniske plader
Er de kæmpemæssige landplader som kontinenterne ligger på. Disse forskubber sig i forhold til hinanden, hvorved der frigives enorme energiudladninger, der viser sig i form af jordskælv.
Der hvor pladerne trækkes fra hinanden, eller hvor de slår revner i hinanden, er der mulighed for at vulkaner opstår.
Hvis du vil se en grafisk fremstilling af tektonikpladernes udvikling, så kan du tjekke her
Supervulkaner
Der er rundt omkring på jorden nogle kæmpemæssige vulkaner, disse betegnes som supervulkaner. For eksempel ligger der en i USA i det område, som er kendt som Yellowstone National Park. Dette krater måler 55 gange 72 kilometer, sidste gang denne vulkan var i udbrud er 640.000 år siden.
Konsekvenser af vulkanudbrud
Nu har vi hørt lidt hvordan vulkaner opstår, men hvad er konsekvenserne?
Det er klart at det er farligt at leve tæt på en vulkan i udbrud, glohed lava, meget varme vanddampe, aske, mudderskred med mere kan være nogle af konsekvenserne.
I et større perspektiv kan asken være meget forstyrrende, vi så for nogle år siden hvordan lufttrafikken i Europa blev standset i flere dage, på grund af et vulkanudbrud på Island. Globalt kan asken fra vulkanerne også give en forøget nedkøling af jorden, idet asken i luften vil forhindre noget af sollyset i at trænge igennem.
Nyt land kan også dannes ved vulkanudbrud, dette er de såkaldte hotspot. For eksempel er Island og Hawaii dannet på denne måde.