Vi har alle set dem i landskabet rundt omkring i landet – vindmøllerne. Nogle er begejstrede for dem, på grund af deres miljøvenlige produktion af strøm, mens andre er mere modstræbende, måske fordi de synes at landskabet bliver skæmmet, eller på grund af lydgener.

Men uanset hvad, så er vindmøllerne en realitet, hvordan virker de egentlig, hvordan er de opbygget, og hvordan kan vi anvende den strøm som de fremstiller.

Energi

Som nævnt fremstiller vindmøllerne strøm, men hvad er energi egentlig, og hvordan er det muligt at skabe noget ud fra vindens bevægelse?

Der er flere forskellige former for energi. Én energiform kan omdannes til en anden, i for eksempel en benzinmotor bliver benzinen afbrændt hvorved der fremstilles varmeenergi, en del af denne varmeenergi bliver omdannet til bevægelsesenergi i bilens cylindre og stempler, denne bevægelsesenergi bliver anvendt til fremdrift af bilen, samt til dannelse elektricitet.

Dette var ét eksempel på hvordan energien kan omdannes. Vindmøller anvender vindens bevægelsesenergi, til at skabe elektricitet. Vinden opstår dels på grund af solens stråler, som opvarmer jordoverfladen, og dels ved trykforskelle, som opstår på jordoverfladen – det er altså vedvarende energikilder. Solen bliver formentlig ved med at skinne i milliarder af år fremover, så sol og vind kan vi altid regne med i et eller andet omfang. Olie (som anvendes til at fremstille for eksempel benzin) derimod er et råstof som vi henter op fra jorden, og vi kan aldrig være helt sikre på hvornår vi løber tør for denne energikilde. Fordelen ved energikilder som olie er at de kan opbevares og anvendes når der er brug for dem, mens for eksempel elektricitet er langt sværere at opbevare. Derfor ses der også i dag en intens forskning i at udvikle nye typer batterier, som kan lagre elektriciteten på mere og mere effektiv vis.

Hvordan er vindmøllen opbygget?

For at forstå hvordan en vindmølle virker, er vi nødt til at se på hvordan den er opbygget.

Vingerne: Først er der selvfølgelig vingerne. De er formet således at de kan udnytte trykket fra vinden til bedst muligt at skabe bevægelse. Moderne vindmøller kan justere retningen af selve møllen, men også vinklen på vingerne, således at de udnytter vinden optimalt, uanset hvilken retning eller hvilken kraft den kommer med. Det skal dog siges at vindmøller, normalt starter ved vindhastigheder omkring 4 m/s, og lukker ned på høje vindhastigheder over 24 m/s – dels på grund af sliddet, men også for at undgå stormskader. Jo flere vinger en vindmølle har, jo lavere vindhastigheder skal der til for at den kan producere strøm, men da vingerne er den dyreste del af møllen er der normalt tre vinger, hvilket giver en meget stabilt virkende mølle.

Navet: Der hvor vingerne samles, og hvor bevægelsesenergien fra vingerne bliver ført videre ind i møllen.
Huset eller nacellen: Her bliver bevægelsesenergien ført videre ind i et gearsystem og senere ind i en generator, som via magneter omdanner bevægelsesenergien til elektricitet.

Nettilslutning: Da elektricitet, som tidligere nævnt, er svært at lagre, er vindmøllen direkte tilsluttet elnettet, på denne måde bliver elektriciteten en del af dækningen for hele området.

Det var lidt om hvordan en vindmølle virker, hvis du vil se mere kan du for eksempel se denne video