I takt med at ressourcer som olie og kul svinder ind, og med et stadigt øget fokus på renere energi, med mindre CO2 udslip er solceller blevet en stadigt mere populær energi form.

Og selvom du måske ikke har et solcelle anlæg på dit tag, er det ret sandsynligt at du til daglig omgiver dig med energi skabt af solceller. Langt de fleste lommeregnere er for eksempel drevet af solcelle energi.

Solceller er en kompleks størrelse, og der findes forskellige typer, men den mest brugte solcelle type er lavet af silicium plader.

Solceller bruger solens lys til at skabe energi, og de mest optimale forhold for en solcelle er dage med blå himmel og hvide skyer. De hvide skyer reflekterer nemlig solens lys, og giver solcellen endnu mere lys at arbejde med.

Men hvordan startede det hele?

I 1839 opdagede den kun 19 årige Edmund Bequerel, den fotovaltiske effekt, og i 1921 vandt Albert Einstein Nobel prisen for sine opdagelser, indenfor det som han kaldte den fotoelektriske effekt. Og det er netop dette, som er grundstenen til nutidens solceller.
Så hvordan skaber solceller elektricitet?

Energi skabes når elektroner bevæger sig, så solcellens arbejde er at få elektroner til at bevæge sig så meget som muligt.

Forestil dig to plader. Den ene kaldes N og den anden kaldes P. N består af grundstoffet silicium. Når solens stråler rammer silicium slåes elektroner fri og dette skaber energi, men ikke nok til at kunne skabe nogen stor elektrisk effekt. Men tilsætter man fosfor til silicium er der pludselig en overflod af elektroner. Fordi elektroner er negativt ladet, kaldes dette N-silicium. N for negativ.

Den anden plade, P, er også lavet af silicium, men denne gang tilsættes boron. Når boron tilsættes er der ikke nok elektroner, så denne plade er positivt ladet. Når du lægger de to plader ovenpå hinanden, skabes der et spændingsfelt, hvor elektronerne bevæger sig frem og tilbage. Når elektronerne bevæger sig skaber de energi og det er denne vi kan hente fra solcellen og ind i vores el-koger, hårtørrer eller lommeregner.